Guide

Nabohjælp i dit område | Bliv en del af et stærkere fællesskab

Nabohjælp handler om at støtte hinanden i nærmiljøet. Det kan være alt fra at hente indkøb til at passe planter eller hjælpe med små reparationer. En enkel handling kan betyde meget for både giver og modtager.

Udgivet den Sidst opdateret den

Visuel Introduktion

en træpæl med et skilt på
Photo by Sierra Houk on Unsplash
et nabolagsovervågningsskilt på en pæl
Photo by Amon Hale Jr. on Unsplash
dreng i blå t-shirt og grå shorts sidder på en rød metalstol
Photo by Richard Burlton on Unsplash
arkitekturfotografi af hvidt og gråt hus
Photo by Lance Grandahl on Unsplash
en klistermærke på en pæl der siger "ved at hjælpe andre hjælper du dig selv"
Photo by Jadon Johnson on Unsplash
hvidt og sort træhegn
Photo by Ann Schreck on Unsplash
Fortov ved siden af græsplæne med "hundelort forbudt"-skilt
Photo by Todd Morris on Unsplash
et klistermærke på en pæl foran nogle træer
Photo by charliewarl on Unsplash
mand i brun jakke og sorte bukser, der sidder på et hvidt metalgitter
Photo by Aaron Doucett on Unsplash
en hvid lastbil parkeret i vejkanten
Photo by John Melara on Unsplash
en person der sidder på en bænk
Photo by teres Cie on Unsplash
brun og hvid betonbygning
Photo by Harit Sharma on Unsplash
et rødt murstenshus med skraldespande udenfor
Photo by Green Hedge Realty Inc., Brokerage on Unsplash
tekst på grå betongulv
Photo by George Pagan III on Unsplash
hvidt og sort træskilt
Photo by Elaine Brewer on Unsplash
To personer arbejder med træ udenfor
Photo by Samuel Cruz on Unsplash
et træhegn med blomsterpotter ovenpå
Photo by K F on Unsplash
en plante med blomster
Photo by Gordon Chaffin on Unsplash
hvidt træhegn i nærheden af hvidt træhegn
Photo by Jonathan Cooper on Unsplash
en giraf, der sidder i en have ved siden af et hegn
Photo by Osarugue Igbinoba on Unsplash

Forventning

Jeg havde længe gået og tænkt på, hvordan jeg kunne gøre en forskel i mit lokalmiljø. Da jeg så en seddel i opgangen om nabohjælpsordningen i vores boligforening, tænkte jeg: 'Hvorfor ikke prøve?' Jeg havde altid været god til at lave små håndværksting, og tanken om at kunne hjælpe med at løfte de små hverdagsudfordringer fik mig til at tage springet. Jeg ringede til koordinatoren, en venlig dame ved navn Grethe, der forklarede, hvordan det fungerede. Alligevel havde jeg mine tvivl - ville jeg virkelig kunne gøre en forskel? Men så tænkte jeg på min egen bedstemor og hvor meget hun satte pris på, når nogen gav en hånd med de små ting.

Fordybelse

Min første opgave var at hjælpe fru Petersen på 3. sal med at sætte nogle hylder op. Da jeg kom ind i hendes lejlighed, blev jeg mødt af en varm duft af nybagte kanelsnegle og den behagelige lyd af en svag radiostemme i baggrunden. Hendes hænder rystede lidt, da hun viste mig væggen, hvor hylderne skulle hænge. Hun fortalte med et lille skævt smil, at hun havde haft billedrammerne stående på gulvet i månedsvis. Mens jeg arbejdede, fortalte hun om, hvordan kvarteret havde ændret sig gennem årene. Hendes historier fik tiden til at flyve. Da vi var færdige, inviterede hun mig ind på kaffe og hjemmebag - og pludselig sad vi der og grinede af de samme tv-programmer, vi begge elskede. I løbet af de næste uger begyndte jeg at hjælpe flere i opgangen. Der var hr. Mortensen, der havde brug for hjælp til sin computer, og den unge mor på 1. sal, der virkelig satte pris på, når jeg passede ungerne en times tid, så hun kunne nå at handle ind i ro og mag.

Reflektion

Det er nu et halvt år siden, jeg meldte mig som frivillig, og jeg kan ærligt sige, at det har givet mig så meget mere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Ikke bare har jeg lært at sætte hylder op og lave små reparationer, men jeg har fået et helt nyt netværk af mennesker, jeg nu kan kalde mine venner. Fru Petersen og jeg har vores faste kaffetid om fredagen, hvor vi ser vores yndlingsprogram sammen - en tradition, der er begyndt at tiltrække flere fra opgangen. Det, der startede som en måde at hjælpe til, er blevet til noget meget større. Jeg føler, at jeg har fundet et formål og et fællesskab, jeg ikke vidste, jeg savnede. Og den bedste del? At se glæden i folks øjne, når de opdager, at der er nogen, der rent faktisk gerne vil hjælpe - uden at vente noget igen. Det er dét, der virkelig gør en forskel.

Ifølge undersøgelser deltager en betydelig andel af danskerne i frivilligt arbejde. Nabohjælp skaber bånd mellem mennesker og styrker fællesskabet i nabolaget. Det giver en følelse af tryghed og sammenhængskraft, når man ved, at der er nogen, der holder øje med en.
For mange ældre og udsatte kan selv små hjælpehandlinger betyde en markant forbedring af hverdagen. At kunne bo længere i eget hjem, få hjælp til daglige gøremål eller bare have nogen at snakke med, kan gøre en kæmpe forskel for ens velvære.
Mange ældre oplever ensomhed, hvilket gør nabohjælp vigtig. Regelmæssige besøg og hjælpehandlinger kan være med til at bekæmpe dette stigende problem i vores samfund.
Det giver lige så meget glæde at hjælpe som at blive hjulpet. Mange frivillige oplever en forøget livsglæde og mening gennem deres engagement. 'Det giver mig så meget mere end det tager,' siger Lise, 32, der har været frivillig i to år.
Nabohjælp er en bæredygtig måde at løse hverdagens udfordringer på. I stedet for at købe nye ting, kan vi låne og dele ressourcer. I mange kommuner er der registreret et stort antal nabohjælpere, der sammen bidrager til både fællesskab og bæredygtighed.
Under coronapandemien viste det sig, hvor vigtigt det er med stærke lokalsamfund. Boligområder med aktive nabohjælpsordninger klarede krisen bedre, fordi folk kendte hinanden og var vant til at hjælpe.
I flerkulturelle boligområder kan nabohjælp være med til at bryde barrierer. Da Ahmed hjalp sin nabo med at sætte en hylde op, endte de med at udveksle opskrifter - hans bedstemors marokkanske tajine mod hendes danske æblekage. Nu afholder de fælles madarrangementer i opgangen.
  1. Tjek om din boligforening eller lokalområde allerede har en nabohjælpsordning. Mange boligforeninger har egne ordninger.
  2. Hvis der ikke findes en ordning i dit område, kan du tage initiativ til at starte en. Kontakt dit lokale frivilligcenter for at komme i gang.
  3. Start med at lave en kort undersøgelse i din opgang eller kvarter for at finde ud af, hvilke behov der er, og hvem der kunne være interesseret i at deltage.
  4. Vær klar over dine egne grænser. Det er okay at sige nej til opgaver, du ikke føler dig komfortabel med. Mange foretrækker at starte med små, overskuelige opgaver som at hente indkøb eller gå en tur med en ensom nabo.
  5. Brug digitale værktøjer til at koordinere hjælpen. Mange bruger online platforme til at matche hjælpere med dem, der har brug for hjælp.
  6. Husk at dokumentere jeres aftaler, så begge parter ved, hvad der er aftalt, og hvornår. En simpel besked som 'Jeg ringer på lørdag kl. 10 for at hente din indkøbsseddel' kan undgå misforståelser.
  7. Vær pålidelig. Hvis du lover at hjælpe, så mød op til tiden og gør, hvad du har lovet. Det skaber tillid og giver lyst til at hjælpe igen.
  • Et åbent sind og lyst til at hjælpe
  • Grundlæggende kommunikationsevner
  • Tilgængelighed nogle timer om ugen
  • Evne til at respektere andres privatliv og grænser
  • Kendskab til dit lokale område
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Mobil med kamera til kommunikation

Nabohjælp skal altid foregå på en tryg og sikker måde for alle parter. - Mød første gang på en offentlig plads - Fortæl altid en ven eller pårørende om dine planer - Brug sikre betalingsløsninger ved pengeoverførsler - Respekter hinandens grænser og privatliv - Ved digitale møder: Brug sikre videokanaler som Teams eller Zoom - Del aldrig personlige oplysninger eller kodeord - Ved tvivl om opgavens art, kontakt professionel hjælp

Selv en time om ugen kan gøre en kæmpe forskel. Mange ordninger lader dig selv bestemme, hvor meget tid du vil give, og hvornår det passer dig bedst. Nogle hjælper med at handle ind én gang om måneden, andre laver mad til en ældre nabo en gang om ugen. Det er helt op til dig.
Du skal aldrig føle dig presset til at løse opgaver, der er uden for din komfortzone. I så fald skal du kontakte en koordinator eller professionel hjælp. Mange kommuner har en hjælpetelefon, du kan ringe til for rådgivning.
De fleste ordninger tilbyder en grundlæggende introduktion, hvor du lærer de vigtigste ting. Nogle steder kan du også få kurser i fx førstehjælp eller hvordan man håndterer udfordrende situationer. Du får altid en kontaktperson, du kan henvende dig til med spørgsmål.
Absolut! Mange starter uden at kende nogen. Det er faktisk en fantastisk måde at få nye bekendtskaber på i dit lokalmiljø. Mange nabohjælpsordninger arrangerer også fællesspisninger eller andre arrangementer, hvor man kan møde andre frivillige.
Det er helt i orden at sige nej. Vigtigst er, at du kun laver opgaver, du føler dig tryg ved. Du kan altid sige noget som: 'Det kan jeg desværre ikke hjælpe med, men måske kan vi finde en anden løsning.'
Mange ordninger kræver, at man er fyldt 18 år, men nogle har også mulighed for unge frivillige fra fx 15-16 år, måske sammen med en voksen.
Det sker for alle. Vigtigst er, at du giver besked så hurtigt som muligt, så der kan findes en anden løsning. En simpel besked som 'Jeg er desværre blevet syg, kan vi udsætte til i næste uge?' er helt fint.
Ja, de fleste organisationer udskriver gerne en attest, som kan bruges i forbindelse med jobsøgning eller uddannelse. Mange arbejdsgivere sætter stor pris på frivilligt arbejde, da det viser initiativ og ansvar.
Mange opgaver kræver ikke transport. Og hvis de gør, kan man ofte finde løsninger sammen, fx ved at handle ind tæt på eller sammen med naboen. Nogle kommuner har også tilskud til transport for frivillige.
Det afhænger af ordningen, men mange opfordrer til, at man involverer andre. Det kan gøre det mere sjovt og mindre intimiderende at starte. Nogle steder kan man også melde sig sammen med en ven som makkerpar.
Det er helt normalt. Du har altid ret til at bede om at blive matchet med en anden person. Det vigtigste er, at begge parter føler sig trygge og tilpas. Mange koordinatorer spørger faktisk specifikt, om man har præferencer for, hvem man vil hjælpe.
Ja, mange ordninger sætter stor pris på, hvis du vil bruge dine professionelle kompetencer, men det er ikke et krav. Nogle gange er det rart med lidt andet end arbejde. En tømrer kan fx hjælpe med at lave mad, og en kok kan hjælpe med at male en væg. Det handler om, hvad du har lyst til.

Bliv en aktiv del af dit lokalsamfund - tilmeld dig som frivillig i dag!